preloader

Regler

Hvad er traktortræk?

Traktortræk er en sport, hvor man i en traktor skal trække en slæde så langt som muligt på
en 100 meter lang bane. Der er en tonstung vægt på slæden, der langsomt bevæger sig
fremad jo længere slæden trækkes, og det gør modstanden mod jorden større, så slæden
bliver tungere at trække.

Det gælder om at opnå FULL PULL, hvor man har trukket slæden alle 100 meter. Man har
to forsøg til at få slæden ud over de 100 meter.

Til sidst køres finalen PULL OFF for alle dem, der har opnået FULL PULL.
Slæden gøres tungere og tungere, jo større traktorerne er. I de store klasser med de største
traktorer kommer slæden til at veje op mod 20 ton. Slæden har også nogle justerbare
spyd, som kan sættes i jorden i finalen for at gøre den endnu sværere at trække.
Traktorerne er inddelt i klasser efter vægt. Klasserne er også inddelt i Standardklasse for
almindelige traktorer og Farmklasse for specialbyggede traktorer.

Illustration af slæden
Tryk på billedet for at få vist det større

 

 

 

 

Slæden består af to 7-10 meter lange jernbjælker, der foran hviler på en slæbeplade og
bagude på en trailer med 4 hjul. På jernbjælkerne kører vægten, der er en kasse med jernklodser.
Ved start er kassen helt bagest, så slæden er let at trække i gang.

Under trækket driver slædens hjul kassen frem mod slæbepladen, så trykket på slæbepladen
bliver større, og slæden bliver tungere at trække. Slæden vejer ca. 10 ton uden kassen
med jernklodser, og der kan fyldes op til 10 ton ekstra jern i kassen.

Kassens vægt og gearing, det vil sige hvor hurtigt, kassen køres frem, bliver tilpasset hver
vægtklasse for traktorerne. Jo større traktor, jo tungere bliver slæden.

Oplev Særslev Traktortræk

Special designede pokal